Denne artikel er lidt anderledes end dem vi ellers har bragt på center-for-frihed.dk. Denne gang handler det nemlig ikke om frihed forstået på den måde at man skal sætte sig fri fra noget udefrakommende. Noget, som andre har pålagt os at gøre – eller noget de har forbudt os. Nej, denne artikel handler om hvordan man kan sætte sig fri fra dagligdagens unaturligt afhængighed af mad. “Unaturligt afhængighed af mad? Jeg skal da spise…”
Sådan vil de fleste nok sige, og de har selvfølgelig også ret. Vi skal som mennesker have mad. Ellers fungerer vi jo ikke. Men de mængder, og den regelmæssighed som vi indtager dem med er der ikke noget naturligt over.
Jeg vælger jo selv om jeg vil spise…
Tror du at du selv er herre over hvornår du spiser? Og hvor meget? Så prøv at gå en dag uden at spise noget. Din krop kan sagtens klare det. Vi havde været nogle sølle jægere dengang i urtiden hvis vi skulle have heldet med os hver dag for at overleve. Nej, det er ikke kroppen der først siger fra. Selvfølgelig brokker den sig lidt. Markerer, at nu vil den altså godt have noget indenbords. Men det er bare signaler, signaler der kan ignoreres. Det er nemlig hjernen der først siger fra. Det er den der gerne vil have dig til at spise. Og det er den du skal sætte dig fri fra.
Sig goddag til 5 2 kuren.
5 2 kuren er en videnskabeligt funderet kur hvor du 2 dage om ugen spiser meget lidt – omkring 20-25 % af dit påkrævede kalorieindtag. De nærmere detaljer om 5 2 kuren kan du se hos dengodekur.dk. Det er ikke så hårdt at være på fastedagene, og de sidste 5 dage kan du spise som du vil. Og stadig får du et rigtigt flot vægttab. Kuren er selvfølgeligt blevet vildt populær, men det er ikke vægttabet der i denne sammenhæng er det rigtig spændende. Det spændende her er nemlig, at folk oplever, at når de har været på kuren et par uger har de mindre trang til at snacke. De spiser ikke så store portioner til måltiderne.
De er mere tilstede når de spiser. Det som folk oplever er simpelthen at ved at faste to dage om ugen sætter de sig fri af madens tyranni. De bliver selv i kontrol over hvorvidt de vil snacke eller ej, og de vælger selv hvor meget de vil spise – ikke vanens kraft eller hjernens lyst. Og det er da frihed.
