Spar penge og få mere frihed ved køb af en ejerbolig

Selvom køb af en ejerbolig ofte er finansieret ved større banklån, som kan skræmme mange, er der et hav af fordele ved at eje sin egen bolig. Ikke nok med at du opnår frihed til at leve præcis, som du ønsker i din bolig, så oplever du også en række økonomiske fordele ved at investere dine penge i et boligkøb.

Du får her et par gyldne grunde til, at et boligkøb er en investering, du sjældent vil fortryde, samt lidt vejledning til, hvad du bør være opmærksom på under købsforløbet.

Lad din bolig være din sparegris

Som sagt er det sjældent, at det er muligt at finansiere et boligkøb uden at optage et større lån i banken. Men selvom det lyder paradoksalt, er det faktisk muligt at bruge en ejerbolig som en opsparing. Det skyldes især de renteforhold, som i øjeblikket er på et historisk lavt niveau. De fleste optager et boliglån med en lang løbetid, hvor det månedlige afdrag er lavt, og dermed får de ikke udnyttet de muligheder, de har for at spare penge på deres lån. Årsagen er, at de negligerer det faktum, at de renter, der løber af lånet, får lov at strække sig over en længere periode, hvilket faktisk øger udgifterne på den lange bane.

Tricket er at øge dit afdrag på dit boliglån og forkorte dets løbetid. Hvis du vælger at afdrage et lidt større beløb over en kortere periode, kan du i sidste ende spare hundredetusindevis af kroner på dit boliglån og forsøde tilværelsen for dig og din familie.

Rådfør dig med en boligadvokat

Når du skal gennemføre dit boligkøb, er det altafgørende, at du allierer dig med en, der har forstand på at indgå denne type købsaftaler. Det er ikke nok udelukkende at sætte liden til ejendomsmægleren. For hvor ejendomsmæglerens mål er at sælge dig boligen, ligger boligadvokatens interesser derimod i at sørge for, at du indgår et sikkert køb uden ubehagelige overraskelser i købsaftalen.

En erfaren og uvildig boligadvokat kan eksempelvis være behjælpelig med at gennemgå boligens tilstandsrapport, vurdere de generelle betingelser i handlen og ikke mindst fange mangler og juridiske detaljer i den endelige kontrakt – du kan finde en sådan advokat her.

Oplev større frihed ved at eje din bolig

En af de absolut største fordele ved at eje den bolig, du bor i, er at du ikke skal leve op til en udlejers regler eller en andelsforenings vedtægter. Når du ejer din bolig, kan du renovere, udleje og generelt anvende din bolig næsten uden begrænsninger.

Samtidig er din handelspris ikke bestemt af andet end boligmarkedet, og du kan dermed udbyde din lejlighed til salg til den pris, du ønsker. Der er derfor et stort potentiale for et større økonomisk provenu, hvis du investerer i at forbedre og renovere boligen inden et eventuelt salg.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *