Sådan kommer du igennem julen uden julestress

Vi skriver d. 1. december om godt 10 dage og det er derfor ved at være tid til julehygge. Men der er desværre også mange der oplever december som en stresset måned, da der er meget at se til. Det er bestemt ikke meningen og vi har derfor lavet en lille guide til hvordan du kan komme godt igennem december.

Begynd på julegaverne i ordentlig tid

For at undgå julestress er et af de vigtigste punkter, at du har styr på julegaverne i god tid. Det kommer sikkert ikke bag på dig, da det uden tvivl er stressende, hvis du skal løbe rundt i butikker et par dage før juleaften for at få styr på de sidste gaver.

For at være i god tid med gaverne kan du fx lave en liste, med alle dem, som du skal købe gave til. Så kan du bagefter skrive ned, hvad du overvejer at give de forskellige i gave, så du får et godt overblik over de gaver, som du skal købe.

Hvis du synes det er svært at få tid til at tage ud til nærmeste gågade og gå rundt og kigge på julegaver, kan du overveje at købe dine julegaver online. Ved at købe julegaver online, kan du spare meget tid. Samtidig skal du heller ikke tænke på åbningstider eller andet, men kan købe gaverne lige når det passer dig. På den måde bliver det nemmere at få købt gaverne i ordentlig tid.

 

Hold styr på økonomien

Et andet vigtigt punkt for at undgå at miste overblikket i løbet af december er at holde styr på din økonomi. I december er der ekstra udgifter, og det er derfor vigtigt, at du løbende holder øje med hvor mange penge du har brugt i forhold til hvor mange penge du har til rådighed.

Du kan overveje at lave et budget på forhånd, hvor du tænker over hvor mange penge du skal bruge på julegaver, julemad og hvad der ellers kommer af udgifter i løbet af julemåneden.

Ligesom med så mange andre ting, er det nemlig en fordel at have et budget, så du undgår at bruge for mange penge på julegaverne. Hvis du fx godt kunne tænke dig at give dine børn en lille legeplads i haven i julegave, vil det første du skal spørge dig selv om være ”hvad koster det at bygge en legeplads?”, så julegaverne ikke ender med at koste mere end du regner med.

 

Hold overblik over forskellige arrangementer

I december er der ofte mange arrangementer i løbet af måneden. For at bevare overblikket og undgå julestress er det derfor vigtigt, at du har et overblik over de forskellige arrangementer.

Du kan evt. overveje at lave ugeplaner for ugerne i løbet af december. En ugeplan giver ofte et bedre overblik end en kalender der viser en måned af gangen, og det kan derfor være med til at hjælpe dig med at bevare overblikket.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *