Nej tak til den politiske korrekthed

Liberalisme er for mig i høj grad evnen til at tænke selv. Vigtigere end den økonomiske filosofi, om end de to størrelser er tæt forbundne.

Vi har nok alle sammen stiftet bekendtskab med den politiske korrekthed på et tidspunkt i vores liv ved at komme til at sige eller gøre noget, der stred i mod den gængse opfattelse af takt og tone. Den politiske korrekthed kan være vanskelig at definere, da den ikke er nogen fast og uforanderlig størrelse, men i høj grad formes ud fra, hvad der er moderne og socialt accepteret på et pågældende tidspunkt i samfundet. Den politiske korrekthed bestemmer, hvilke meninger, der er legitime at have, og hvilke, der bliver anset for at være uhørte eller ligefrem skadelige for fællesskabet. På den måde kan man argumentere for, at den politiske korrekthed er af en opportunistisk karakter, da den retter sig efter, hvad ’man’ gør, og hvad det store flertal mener. Som en konsekvens af dette kommer den politiske korrekthed til at diktere, hvordan folk skal tænke, og den kan hurtigt blive en spændetrøje for individet og en hindring for den frie, demokratiske debat. Tilmed kan den politiske korrekthed blokere for løsninger og forhindre, at problemer bliver taget op i tide.

Et godt eksempel på den politiske korrekthed findes i klimadebatten, hvor enhver, der vover at sætte spørgsmålstegn ved den gældende konsensus i forhold til global opvarmning, bliver udråbt til klimaskeptiker eller endda klimabenægter. Samtidig forsøger man at udstille vedkommende som en uoplyst fanatiker, der har hele videnskaben i mod sig. Man føler sig så overbevist om at have sandheden på sin side, at man er ude af stand til at forholde sig til andre opfattelser af virkeligheden.  I dette indlæg er det dog ikke mit ærinde at afgøre, hvem der har ret i denne sammenhæng, men blot at illustrere min pointe, som lyder på, at den politiske korrekthed blot er en mere indirekte, ubevidst form for magtudøvelse og kontrol med folks tanker. De samme tendenser gør sig gældende i kønsdebatten, hvor enhver der vover at stille sig kritisk over for feministernes dagsorden, bliver udråbt til syndebukke og lagt for had. Disse eksempler illustrerer på slående vis, hvordan den politiske korrekthed fungerer i praksis ved hjælp af eksklusionsmekanismer, der udelukker kritiske røster fra det gode selskab. Dette er i sig selv farligt, fordi det hurtigt kan være medvirkende til, at man bekræfter hinanden i ens overbevisninger, hvor resultatet bliver et meget ensidigt syn på virkeligheden.

Jeg har bevidst valgt at benytte ordet ’man’, som tilsyneladende er et upersonligt og ’neutralt’ ord, som alligevel har stor magt over os alle sammen. Hos filosoffen Martin Heidegger betegner man’et det forhold, at mennesket i dagligdagen ligger under for andres herredømme. Man gør som ’man’ gør, læser det litteratur, som ’man’ gør, og finder det oprørende, som ’man’ gør. I sidste ende holder man’et sig inden for rammerne af, hvad der er socialt accepteret, det gennemsnitlige, og man holder samtidig et vågent øje med enhver undtagelse fra reglen. Grunden til, at jeg har valgt at medtage dette eksempel, er, at det efter min opfattelse beskriver den politiske korrektheds måde at fungere på meget fyldestgørende.

1148284_573612706007930_86663849_nDen politiske korrekthed sætter rammerne for, hvad der er tilladeligt at mene, og på denne måde får den individet til at lægge bånd på sig selv og sine holdninger, ligesom der bliver sat begrænsninger på den frie debat. Det sker, selv om disse begrænsninger ikke er sanktioneret af loven, men de virker alligevel inden for almenmenneskelige forhold. På samme tid kommer den politiske korrekthed til udtryk i medierne og i kulturlivet. Det er de normer eller regler, som vi alle sammen sætter op for hinanden, og som vi alle sammen ligger under for i mere eller mindre grad. Ikke desto vigtigere er det, at der er nogle, der tør tage til genmæle over for den politiske korrekthed, når der opstår berøringsangst over for visse politiske emner. Indvandringsdebatten har i lang tid været et ømtåleligt emne, og det samme gælder inden for mange andre områder, som jeg allerede har nævnt i mit indlæg. Det er vigtigt, at vi ikke lader os diktere af, hvad ’man’ mener, men at vi er i stand til at reflektere selvstændigt over et emne.

Liberalisme er for mig ligeså meget denne evne til at tænke selv, som er helt fundamental, og i mine øjne er den vigtigere end den økonomiske filosofi, om end de to størrelser er tæt forbundne. Når folk glemmer at tænke selv og overlader sig blindt på andre, hvilket er det samme som at fralægge sig ansvaret for sig selv og sine handlinger, resulterer det ofte i totalitære –ismer og rigid systemtænkning. I mine øjne er liberalisme ikke så meget en ideologi, som det er en grundlæggende indstilling over for verden – en nysgerrighed, åbenhed og fordomsfrihed over for anderledes måder at tænke på, samt en evne til at forhold sig kritisk over for forudfattede meninger og konstant tage sine synspunkter op til revision. Dermed ikke sagt, at man skal ende i den rene relativisme, men at man skal være bevidst om styrkerne og svaghederne ved sin egen og andres positioner.

Selv om det formentlig er umuligt at frasige sig enhver form for båndspålæggelse og politisk korrekthed i samvær med andre, er det vigtigt, at vi stræber efter at være tro mod os selv og vores holdninger, således at vi er opmærksomme på, at vi ikke bare tankeløse følger strømmen og det, der er politisk korrekt på et givent tidspunkt. Det kræver mod at forholde sig kritisk til den herskende konsensus, men ikke desto mindre er vi nødt til det, hvis ikke vi vil ende med at være rene lemminger, der blot lader andre tage stilling for os. Derfor er jeg forbeholden over for den politiske korrekthed, når den forhindrer den fri debat og ekskluderer folk med anden mening fra ’det gode selskab’. Hvis politisk korrekthed er det samme som at lukke munden på dem, man er uenig med, og at gøre vold på sine egne meninger, siger jeg i hvert fald nej tak til den politiske korrekthed.

1371692_573612769341257_280204027_n

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Sasa Kovacevic

Sasa Kovacevic is an official CFF author and founding member.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *