Få styr på det praktiske og oplev mere frihed

Der er mange ting, som kan virke frihedshæmmende i hverdagen. Der er en række forpligtelser og praktiske foranstaltninger, som man skal have styr på, før man føler sig fri. De fleste har en tendens til at udskyde de praktiske ting, som man skal have styr på. Om det så er de små ting, såsom at tage opvasken eller de store ting, såsom at få styr på sine forsikringer – begge kan ligge tungt på skuldrene og kan i den grad påvirke din frihedsfølelse.

Forsikringer

Fejlagtigt er der mange, som tror, at forsikringer er et godt sted at spare. Men det er det tværtimod. Hvis ulykken er ude og du for eksempel står med et hus, hvor kælderen er fuld med vand, så kommer det til at koste dig dyrt. Så sørg for, at du er på den sikre side og er forsikret. Efterhånden kan man få forsikringer til det hele og det kan være svært at få overblik over, hvilke som er de bedste at have. En god fingerregel er dog, at du skal forsikre dig mod alt det, som du ikke bare lige kan gå ud og geninvestere i. Så køb forsikringer ting til de store ting såsom hus og bil og spar på forsikringen til cyklen. Selvfølgelig skal du ikke spare på cykelforsikringen, hvis du er ejer af en dyr racercykel til 40.000 kroner.

Testamente

En anden vigtig praktisk foranstaltning, som man ofte udskyder er at skrive et testamente. Alle som ejer noget af værdi skal oprette et testamente – det er altså de færreste, som ikke skal. Dog er det ekstra vigtigt at lave et testamente, hvis man er et par, som bor sammen uden at være gift. Hvis I for eksempel har et barn og en af jer afgår ved døden, vil den efterladte uden et testamente, være nødsaget til at flytte ud af det hus, vedkommende bor i. Det skyldes, at barnet vil arve det hele og samleveren vil ikke arve noget, da de ikke er gift.

Rengøring

Selvom temperaturen ligger langt under frysepunktet, så siger kalenderen, at det er forår. Man kan næsten ikke sige forår, uden at sige forårsrengøring. Og lad nu vær med at springe rengøringen over. Det er videnskabeligt bevist, at et rent hjem forebygger sygdomme og er med til at forbedre humøret. Så sørg for, at du skaber de bedste forudsætninger for dig selv, ved at rengøre dit hjem. Skru op for musikken og grib støvsugeren – med musik, kan rengøring rent faktisk være helt okay.

Der findes mange gode råd til at få et bedre liv. En af dem er at få styr på de praktiske foranstaltninger – så sørg for at få tingene gjort, så oplever du en større frihedsfølelse.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *